Om dette sted
Det første store værk af arkitekten Juan de Villanueva (1769), beliggende i Lonja de Poniente i klosteret, designet til at huse tjenestefolk og kongelige børn fra kongefamilien under Jornadas Reales.




Den er beliggende i den vestlige del (Lonja de poniente) af klosteret. Det er arkitekten Juan de Villanuevas første store værk i hans professionelle karriere (1769). Huset er udtænkt til at huse tjenestefolk eller familierne til infanterne D. Gabriel, D. Antonio Pascual og D. Francisco Javier under de kongelige ophold (Jornadas Reales).
Den har en rektangulær grundplan, hvor den længste side er fem gange længere end den korteste, og tre niveauer: en kælderetage med adgang, en stueetage og en hovedetage, udover kviste. Terrænets hældning medfører højdeforskelle mellem hovedfacaden og bagfacaden, hvorfor Villanueva valgte at placere stueetagen på det højere niveau, som kan tilgås direkte fra den såkaldte «patio largo».
På hovedfacaden af Lonja bevares rækkefølgen af Casa de Oficios og klosteret, med en kontinuerlig rytme af åbninger, hvis indramninger i Herreras stil fremstår tydeligt mod den glatte stenvæg. Også impostlinjerne bryder dens enkelhed og opdeler de tre etager, ligesom den enkle gesims, der adskiller den fra det mansarderede tag.
På den bageste facade, som kun er to etager høj på grund af niveauforskellen, tillader Villanueva sig større friheder, hvilket udtrykker manglen på referencer til klosteret.
Døden af Infante Francisco Javier førte til, at huset blev delt mellem hans to brødre. Da Infante D. Antonio Pascual ikke havde efterkommere, overgik hans halvdel til kronen, hvorefter den fra da blev kendt som Casa de la Reina. Efter ønske fra Alfonso XIII blev den anden halvdel erhvervet af kronens administration i 1925, som efter renovering blev udlejet til midlertidig og permanent beboelse.
Det første store værk af arkitekten Juan de Villanueva (1769), beliggende i Lonja de Poniente i klosteret, designet til at huse tjenestefolk og kongelige børn fra kongefamilien under Jornadas Reales.